TRÆT AF SMERTER ELLER FASTLÅSTHED?Bliv stærkere og mere fleksibel, både mentalt og fysisk
Fra frustration til accept og handling
Jeg er drevet af at flytte mennesker fra A til B. At få mennesker til at bevæge sig fra smerter og fastlåsthed til accept og handling. Næsten uanset situation kan du selv gøre noget for at få det bedre. Føler du dig fastlåst i livet, og har du måske ovenikøbet smerter, kan det være svært at se en vej. Men der er altid en vej! Jeg går selv på vejen. Læs om min egen vej her.
Krop og sind hænger sammen
Der er stor sammenhæng mellem vores krop og vores mentale tilstand. Når kroppen “larmer”, har vi svært ved at fokusere og koncentrere os. Når vi er pressede mentalt, har vi svært ved at mærke vores krop. Både fysiske smerter og mental fastlåsthed kan sende dig ind i en ond cirkel. Måske har du brug for at få kroppen i gang på en rolig og blid måde. Måske har du brug for nærværende samtaler, der kan give dig klarhed og lyst til at komme ud af den onde cirkel – eller bare undgå at komme ind i den.
Coaching
Klarhed – Motivation – Accept – Styrke – Handling
Gennem samtale får du klarhed og overblik over, hvor du står lige nu. Vi kigger sammen på, hvor du gerne vil hen – Hvad er dit mål, din drøm? Jeg hjælper dig til at skille tingene ad, så du kan acceptere det, du ikke kan ændre. Og jeg hjælper dig til at stå stærkt i dig selv, så du kan flytte dig og komme frem til det du ønsker dig.
Yoga
Styrke – Smidighed – Balance – Ro i hovedet – Glæde
Yoga er fantastisk til at øge din styrke, smidighed og balance i kroppen. Gennem et yogaforløb kan du tydeligt mærke din udvikling i kroppen. Jeg har stort fokus på den rent fysiske udvikling, så du får også lidt sved på panden og samtidig tager jeg hensyn til individuelle problematikker som stivhed og smerter. Yoga er en rolig form for bevægelse, hvor øvelserne koordineres med åndedrættet. Efter yogatimen vil du ofte have en dyb ro og følelse af velvære. Se gerne, hvad mine deltagere fortæller her.
Kunderne siger
Hans Henrik, 60
“Hos Tina oplevede jeg en meget behagelig og uhøjtidelig tilgang til yoga og til os som deltagere. Hver session var en kombination af øvelser, hvor mænd kan være med og balanceøvelser ind imellem. Tæt på det perfekte for mig som mand og med en Parkinsons diagnose.
Og så udstråler Tina en smittende ro og har en meget hypnotisk stemme, som gør, at man hurtigt bliver helt afstresset og fokuseret.”
Lisbeth, 48 (coaching)
“Jeg har haft fornøjelsen af et coachingforløb hos Tina, hvor vi arbejdede specifikt med ”skyggevejledning”. Det har været et virkelig lærerigt og brugbart forløb for mig! Tina er enormt dygtig rent fagligt og meget professionel. Som menneske er hun empatisk, rummelig og tillidsvækkende, og hun formåede på fineste vis at få mig til at føle mig 100% mødt lige der, hvor jeg var. Hun er dygtig til at bevare overblikket og skabe klarhed for klienten, god til at opsummere og fange selv de mindste (vigtige) detaljer. I tillæg hertil følte jeg også, at der var et rigtigt menneske bag coachen – et menneske med livserfaring og ”levede eksempler”, der var med til at sætte mine ”skygge”-udfordringer i et nyt perspektiv. Forløbet hos Tina har givet mig klarhed over mine ”skygger” samt hjulpet mig til større selvindsigt og selvreflektion – og ikke mindst nye handlingsmønstre! Tina har med andre ord hjulpet mig til at kunne hjælpe mig selv.”
Maja, 48
“Mit udgangspunkt var, at jeg havde prøvet det én gang før, og tænkt hmm det er for ‘kedeligt’ og får ikke nok ud af det som træning…… Kombinationen af Tina’s virkelig behagelige instruktion, fokus på forskellige muskelgrupper, afslapning og ro, har overbevist mig om, at jeg rigtig gerne vil fortsætte med at dyrke yoga. Det har været en kæmpe øjenåbner, at yoga ikke er ‘kedeligt’, tværtimod en hjælpende faktor i en travl hverdag…..”