Events

Yoga og klang i Silkeborg

Wellness søndag med Yoga og klang

Yoga & Klang v/Tina Grønborg Jensen og Pia Kidmose

Søndag d. 29. september 2024 kl. 9.00 – 12.30

Pris: kr. 385,-

Sted: Yogahuset, Tværgade 24, 8600 Silkeborg

Forplejning: Tapas v. Madkassen, Tværgade, Silkeborg

Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til en dejlig formiddag med yoga og klang i YogaHusets fine lokaler. Der vil være max. 20 personer til arrangementet. Se program og praktiske oplysninger herunder.

Program

Kl. 9.00-9.30: Ankomst og introduktion

Du ankommer og finder din plads på gulvet,hvorefter vi byder jer velkommen og fortæller lidt om yoga og klang. Vi har te, kaffe og sunde snacks parat, når du kommer.

Kl. 9.30-10.30: Yoga i roligt tempo

Du bliver grundigt guidet i udførslen af alle stillinger, ligesom der er vejledning i åndedrættet, så det indgår som en naturlig del af hver bevægelse. Alt sammen så din kropsbevidsthed og dit fokus og nærvær øges. Vi starter med blid opvarmning, så vi er klar til øvelser med styrke, stræk og balance, og vi slutter af med en kort kropsscanning. Yogaen kan følges af alle, også dig, som ikke har kendskab til yoga. Til dig, der kender til yoga, tager vi udgangspunkt i stillinger fra Asthanga og Hatha yoga.

Kl. 10.30-11.15: Afspænding med klang

Efter yogaen er der en kort pause, og derefter glider vi roligt og naturligt over i en dybdeafspænding til smukke lyde, blide vibrationer og opbyggende frekvenser fra klangskålene. Du bliver nænsomt guidet til afspænding. Klang er en innovativ metode til at fremme afspænding, stressreduktion, trivsel i work-life balance og mental klarhed.

Kl. 11.15-11.30: Pause og forberedelse af maden

Oprydning og pause, mens vi hjælpes ad med at gøre klar til at spise.

Kl. 11.30-12.30: Tapas

Vi serverer en sund og lækker frokost tapasplatte tilberedt af Madkassen, som vi vil nyde sammen i Yogahusets lokaler.

Praktiske oplysninger:

  • Ved tilmelding bedes du oplyse om specielle ønsker til forplejning, så vi kan tage hensyn
  • Yogamåtter og andet udstyr er til rådighed, så du skal blot komme som du er.  Du må selvfølgelig også gerne have din egen måtte med
  • Tag gerne en vanddunk med, hvis du har behov for vand under yogaen
  • Der er mulighed for omklædning
  • Parkering kan ske på Bindslevs Plads (P-kælder) eller vejene omkring
  • Minimumsantal 10 deltagere. I tilfælde af aflysning vil du naturligvis få det indbetalte beløb tilbage.

Du er velkommen til at kontakte én af os for spørgsmål. Vi glæder os til at se dig. 

Tina Grønborg Jensen (tlf. 3051 0704)

 og Pia Kidmose (tlf. 2843 6855)